Engageret, udadvendt og smilende klinikassistent søges til klinik i Faaborg

Til vores mange fantastiske patienter har vores klinik fået brug for en ekstra kollega. Er det dig?

Vores forventninger til dig er:

  • Du har lyst til at arbejde meget ved stolen og bl.a. have egne behandlinger såsom tandrensninger, instruktioner, digitale aftryk og røntgen samt modtagelse af akutte. Du har lyst til at arbejde i et team på tværs af alle faggrupper samt i et større fællesskab.
  • Du har lyst til at videreudvikle digsamt at udvikle vores klinik
  • Du har lyst til at være en del af en klinik, hvor der grines meget og hvor der er en munter tone over for kollegaer og patienter
  • Du har lyst til at give et nap med, hvis andre har brug for hjælp

Hvem er vi?

Klinikken er velrenommeret og veldrevet samt laver alle former for tandbehandlinger.

Dine kollegaer bliver 5 superdygtige og søde klinikassistenter, 1 erfaren, sød og dygtig tandplejer og 3 positive, dygtige tandlæger. Vi brænder alle for vores fag.

Foruden vores allerede mange stabile og søde faste patienter, har vi tilgang af nye patienter hver uge.

Klinikken har for nyligt sagt farvel til 2 ældre tandlægekollegaer, og vi er i fuld gang med en spændende omlægning af vores hverdag og fordeling af arbejdsopgaver. Derfor har vi brug for dig!

Vores klinik 

Klinikken er en del af Harald P/S, som er et forholdsvis nyt partnerselskab ejet af tandlæger. Fællesskabet består, på nuværende tidspunkt, af 15 klinikker spredt over hele landet.

Fremtiden 

Januar 2023 flytter vi til en splinterny, klinik i Faaborgs nye sundhedshus. Vi kommer til at ligge på 2. sal med udsigt over sundet i Faaborg. Huset står der allerede, tegningerne er stort set på plads, og er du hurtig, vil du få mulighed for at få indflydelse på både indretning og planer for den kommende klinik.

Kontakt 

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Harald Tandlægehuset Faaborg og partner Søs Ryborg på telefon 6261 2173 (8-16) eller 2720 8399 (efter kl. 16.30).

Du kan læse mere om Harald P/S på www.harald.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og evt. relevante dokumenter på e-mail til: srj@harald.dk.