Klinikken består af tre tandlæger, fire tandplejere, fem klinikassistenter og en receptionist. Hos os møder du et omsorgsfuldt og rutineret team, som alle bestræber sig på at tage godt imod dig. Vi har en god atmosfære og omgangstone, og vi har altid i sinde, at dit besøg på klinikken skal være så behageligt som muligt. Vi er bevidste om, og har fokus på, at en del mennesker har svært ved at gå til tandlægen. Derfor tager vi os altid den tid, det kræver at skabe en god og tryg oplevelse og besvare alle de spørgsmål, du måtte have.
Vi tror på, at sunde tænder giver øget velvære og styrker livskvaliteten. Derfor gør vi os umage for at give dig den bedste behandling, altid med afsæt i de nyeste metoder inden for vores fag, med det formål, at du skal beholde dine tænder i god funktion hele livet. Vi går til hver en behandling med nærvær, omsorg og med respekt for dig og dine behov.
Vi tror på, at sunde tænder giver øget velvære og styrker livskvaliteten, så vi gør os umage for at give dig den bedste behandling hver gang. Vi glæder os til at se dig.
En del af Harald
Harald er den nye sammenslutning af danske tandlæger. Vi har samlet os på tværs af Danmark og stiftet noget så klassisk dansk som et kooperativ. Et kooperativ af selvstændige, lokale tandlæger, der er enige om at drive en bæredygtig forretning, der vil tilbage til fremtiden.
Selve motivation for at etablere Harald – navnet på danskerkongen fra Jelling, der samlede danskerne i ét rige – er lige så banal, som den er vital: At dyrke en levende, lærende organisation med højt til loftet og kort til kollegerne. Både dem, vi allerede kender, og dem, vi skal lære at kende, lære af og som kan lære noget af os. Kort sagt et fagligt fællesskab med en fælles faglighed.
Harald er skabt og bliver løbende udviklet af mennesker med en naturlig videbegærlighed og kærlighed til tandlægefaget. Hver for sig er vi for små og isolerede. Sammen er vi store nok til at have sundhedsmæssig indflydelse, være moderne, involverende og tæt på patienterne. Dem, som det handler om.