Børnetandlæge i Holbæk

Tandbehandling af børn er på flere måder anderledes end af voksne.

Som børnetandlæge ved vi, at børn kan være utålmodige, letpåvirkelig og ikke mindst uforstående over for vigtigheden af at få undersøgt og behandlet sine tænder.

Derfor har det også stor betydning at finde en tandlæge, der har faglig og psykologisk indsigt i at behandle børn.

Vi har mere end 25 års erfaring i behandling af børn i alle aldre inden for hele det tandfaglige område, og vi har en både faglig og psykologisk forståelse for, hvordan vi skaber en tryg oplevelse for dit barn.

Forebyggelse er bedre end behandling

Vi prioriterer i højere grad forebyggelse end at behandle tænderne med fyldninger, da man i forbindelse med fyldninger er nødsaget til at fjerne tandsubstans. Som et led i forebyggelsen og udviklingen af huller tilbyder vi derfor at fluorbehandle tænderne.

Derudover lakforsegler vi også de nye 6-års tænder, så snart de bryder frem. Det giver en god beskyttelse af tænderne og nedsætter risikoen for huller. Der kan også være indikation for at skulle lakforsegle øvrige tænder for også at give dem en bedre beskyttelse.

Vi instruerer i god mundhygiejne

Vores klinikassistenter er specielt uddannet i at yde forebyggende behandling og i at instruere vores børnepatienter og deres forældre i korrekt tandbørstning og andre forebyggende tiltag. Børnene er nemlig ikke alene om ansvaret for at opretholde en god mundhygiejne, og derfor lægger vi vægt på, at såvel store som små lærer, hvad der skal til for at forebygge tandproblemer.

Henvend dig

Særlige forhold for børn og unge bosiddende i Odsherred kommune

I Odsherred kommune er der indført nye kontrolkrav for de tandlæger, der behandler børn og unge. Her skal tandlægeklinikker i kommunen leve op til nogle generelle kriterier for at udføre tandbehandlinger på børn og unge. Grundet vores store indsigt i behandling af børn, er vi selvfølgelig godkendt til at behandle børn og unge i kommunen, og vi indfrier alle kriterier hertil.

Vores særlige del af teamet hos Tandlægerne Eggers & Vester er alle meget erfarne med behandling af børn og er fagligt og menneskeligt dygtige til at få børn i klinikken til at få en god oplevelse hos tandlægen. Det er i fællesskab, at vi kan yde den samlede gode behandling for såvel børn som unge og voksne i klinikken.

Skånsom og smertefri behandling ved børnetandlæge

Har dit barn behov for behandling – eksempelvis for caries – gør vi særligt meget ud af at skabe trygge og rolige rammer i klinikken. Dette har vi erfaring med, er det bedste grundlag for god behandling.

For at undgå at dit barn bliver utryg, bange, ked af det eller ligefrem udvikler tandlægeskræk, tilbyder vi tandbehandling med brug af lokalbedøvelse.

Læs om Tandlægeskræk