Ny patient hos Tandlæge Digebjerg
Du er i centrum. Vi er ærlige og uhøjtidelige. Vi overholder de aftalte behandlingstider, men der kan jo opstå akutte situationer. Vi bestræber os på at tilbyde en tid til nødbehandling samme dag, også selvom det kan påvirke andre en smule.
Vi gør alt for at give dig en god oplevelse i en nærværende og afslappet atmosfære.
Book tid som ny patient
Du har mulighed for at booke en tid til undersøgelse online. Hvis du har behov for akut behandling, vil vi anbefale at du ringer til klinikken på tlf. 66118514. Vores piger i receptionen er fantastiske til at trylle en tid frem til dig.
Det første besøg på klinikken
Første gang du kommer hos os, vil du blive modtaget af en af vore behandlere, hvor der vil være god tid til at I kan tale sammen. At vælge behandler er et spørgsmål om kemi og tillid.
Du må meget gerne komme lidt før aftalt tid, så vi kan få registreret alle dine sundhedsoplysninger i journalsystemet. Hvis du tager medicin må du meget gerne skrive navne og dosis ned til os.
Er du medlem af ‘Danmark’?
For at registreringen kan ske hurtigt og rigtigt, bedes du medbringe gyldigt sundhedskort, samt evt. helbredskort, hvis du får tilskud til tandbehandling. Du må også meget gerne oplyse os, hvis du er medlem af sygeforsikringen ”Danmark” – så indberetter vi automatisk for dig.
Tandlægeskræk
Ikke alle bryder sig om at gå til tandlæge. Men vi bestræber os på, at alle får den optimale behandling og et godt besøg. Ofte hører vi fra patienter, at de oplever en god atmosfære og en høj faglighed, som giver tryghed og en positiv oplevelse. Det er vi glade for at høre. Vi tror på, at vores gode samarbejde og kommunikation med hinanden og patienterne er med til at give os de gode resultater.
Årsagen er ofte dårlige erfaringer med tidligere tandlægebesøg. Der kan være tale om dårlige oplevelser, som ligger flere år tilbage og som medfører at man udskyder, eller helt undgår sin tandbehandling.
Det er ikke flovt at være bange. Det er der mange, der er, og vi er her for at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at tage en ledsager med. Vi kan selvfølgelig garantere dig smertefri behandling.
Vi gør det nemt at skifte tandlæge.
Vi sørger naturligvis for at indhente din journal og alle relevante oplysninger, så skiftet bliver trygt og enkelt. Ved tandlægeskift sørger vi for, at journal og røntgenbilleder overføres fra din tidligere tandlæge.
Er der noget, som du ønsker, at vi gør anderledes, skal du blot sige til – så vil vi forsøge at efterkomme dine ønsker.