Klinikassistent til Harald Tandlægerne i Gjesing, Esbjerg
Den gode hverdag på klinikken handler om variation og tæt samarbejde med kolleger.
I en travl hverdag på en tandklinik er det de alsidige profiler, der sikrer smidigheden og binder teamet tæt sammen. Vi søger en klinikassistent, som kan indgå i vores fagligt dygtige og socialt velfungerende team. Dit arbejde vil være varieret og favne over alle almene behandlinger, kirurgi og implantologi samt sikre, at vores patienter altid møder et professionelt og koordineret forløb. Derudover vil du komme til at arbejde med Complianter og i sterilisationen.
Hvad vi tilbyder dig
Hos Harald Tandlægerne investerer vi i din faglige stolthed og langsigtede trivsel. Vores klinik ligger centralt i Esbjerg Nord og består af et erfarent team, der vægter det interne samarbejde og omsorgen for patienterne højt. Vi arbejder med Aldente og Romexis, og forsøger at sikre de bedste betingelser for dit arbejde. Vi har en professionel, men meget afslappet atmosfære, hvor vi altid har patientens behov i fokus og løfter i flok.
Hvem søger vi?
Vi forestiller os, at du er uddannet klinikassistent, og at du motiveres af en omskiftelig hverdag, hvor to dage næsten aldrig er ens. Du kan arbejde selvstændigt, holder overblikket og byder ind med din faglige ballast, da nye idéer er meget velkomne, uanset om du er ved stolen, sikrer at det kører i sterilen, eller taler med en patient i telefonen. Det er en fordel, hvis du har kendskab til
Aldente, Romexis og Complianter, men hvis ikke, så skal vi nok sørge for, at du bliver oplært. Det er vigtigt for os, at du møder både kolleger og patienter med nærvær, imødekommenhed og stabilitet.
Har du spørgsmål eller ønsker du at se klinikken?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at aftale et uforpligtende besøg for at se rammerne, er du meget velkommen til at kontakte os.
Kontakt og ansøgning
Kontakt tandlæge og partner Michael Rasmussen for spørgsmål eller aftale om et besøg.
Ansøgning og CV sendes til: Mir@harald.dk
Vi gennemgår ansøgninger og indkalder til samtaler løbende og vil glæde os til at høre fra dig!



Hovedkontor
Dalbygade 40P
6000 Kolding
Tlf. 81 40 10 10
CVR-nr: 39400669
Kontakt hovedkontoret