Bliv tandplejer hos Harald Tandlægerne Helenestræde – 30 timer i et stærkt fagligt fællesskab

Har du lyst til at blive en del af et passioneret team, hvor et stærkt fællesskab og faglige ambitioner går hånd i hånd?

Så er det dig, vi leder efter til vores klinik i Randers!

Stillingen er på 30 timer med opstart 1. september, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab, der vægter:

  • Faglig udvikling: Vi har fokus på videreuddannelse gennem Harald Akademi, vores interne kurser og sparring med specialtandlæger tilknyttet klinikken. Du får mulighed for at dygtiggøre dig inden for fx parodontologi, forebyggende behandling og implantologi.
  • Et unikt fællesskab: Harald er ejet af tandlæger, og vi tror på, at vi står stærkere sammen. Vi er en del af en landsdækkende sammenslutning med 18 klinikker og over 250 dygtige kolleger. Vi mødes til årlige faglige arrangementer, teambuilding og sociale sammenkomster.
  • En central rolle i en moderne klinik: Vi er en henvisningspraksis, der værdsætter den forebyggende tandpleje. Du får et selvstændigt ansvar og mulighed for at arbejde med en bred patientgruppe og topmoderne udstyr i en uformel og socialt velfungerende klinik.
  • Fleksible arbejdsforhold: Stillingen er på 30 timer, men vi er åbne for dialog, hvis du har andre ønsker.



Vi forestiller os, at du:

  • Har en positiv tilgang til dine kolleger og patienter og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Ønsker at være en del af et fællesskab, hvor du både kan lære fra og bidrage til andres faglige viden.

Om os

Harald Tandlægerne Helenestræde er en velrenommeret klinik i Randers, der er en del af Harald-partnerskabet.

Vi leverer kvalitetstandpleje tilpasset den enkeltepatients behov og ønsker.


tandlæge randers bygning

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til hr@harald.dk. Vi holder samtaler løbende og ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikken på telefon 86429442


"Som tandplejer ved Harald Tandlægerne Løgumkloster har jeg alsidige opgaver, hvilket gør dagligdagen meget spændende. Udover alm eftersyn, PA-behandlinger, overslag, røntgen osv, har jeg fået kursus fra Panum, så jeg kan lave mindre fyldninger med cariesekscavering. Alt dette med kompetent hjælp fra min klinikassistent. Til frokost kan jeg hver dag se frem til veltilberedt sund mad via vores frokostordning. Ikke mindst har jeg fleksible arbejdstider, så arbejde og privatliv kan harmonere godt."

Sarah L. Schmidt

Harald Tandlægerne, Tandplejer søges til Harald Tandlægerne Helenestræde - Sarah tandplejer
tandlæge randers bygning
tandlæge randers reception
Harald Tandlægerne, Tandplejer søges til Harald Tandlægerne Helenestræde - Harald Logo neg

Følg os på Facebook eller LinkedIn

Hovedkontor

Dalbygade 40P

6000 Kolding

Tlf. 81 40 10 10

CVR-nr: 39400669


Kontakt hovedkontoret