Kære patienter.
Vi har nogle spændende nyheder, som vi gerne vil dele med jer.
Vi har udvidet vores dejlige team med to nye klinikassistenter, Fanny Nedergaard og
Nathali Petersen. Derudover byder vi velkommen til tandlæge Anders Skyum, som
foreløbig er på klinikken to dage om ugen. Efter nytår vil han være fuldtid
på klinikken.
Tandlæge Anders Skyum
Mette Løth Munkholm
Ditte Skyum
Lisbeth Lynderup
Der sker store ting hos os! Vores mangeårige tandlæge og partner Mette Løth Munkholm går på fortjent pension efter næsten 16 år på klinikken. Tandlæge Ditte Skyum, som har været på klinikken i tre år, bliver ny partner ved årsskiftet og vil indgå i et tæt samarbejde med Lisbeth Lynderup og resten af teamet. Vi er meget glade for at generationsskifte er sikret med Ditte og Anders.
De seneste år har vi ønsket en modernisering af klinikken af hensyn til både vores mange patienter men også vores dejlige personale. Derfor er vi meget glade for at kunne fortælle, at vi flytter til nye, moderne lokaler i Urban - det gamle bryggeri på Hobrovej. Vores nye adresse har elevator, gode parkeringsforhold og er let tilgængelig. Samtidig med flytningen, så ”fusionerer” vi med vores "søster"-klinik i Danmarksgade, og alt tegner til at blive rigtig godt. Forventet indflytning er i starten af april 2025 - vi glæder os til at byde jer velkommen!
Foto: Ceraco
Vi forstår godt at det kan være overvældende med alle disse forandringer, men tag det ganske roligt. Alt fortsætter som vanligt. Du møder stadig de samme tandlæger,
tandplejere og klinikassistenter. Indkaldelser sker på samme måde - bare på en ny adresse. Vi vender tilbage i starten af det nye år med mere information om den nye klinik.
Harald Tandlægecentret 9000
Ditte Skyum, Lisbeth Lynderup, Mette Løth Munkholm og Anders Skyum
Harald Tandlægerne er en sammenslutning af tandklinikker i hele landet.
Vi tror på grundig dialog og gennemsigtighed i behandlingen. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.
Vi er ikke blandt de billigste tandlæger - til gengæld får du behandling af højeste kvalitet, hvor vi aldrig går på kompromis med materialer, tid eller grundighed.
Vores investering i nyeste teknologi og løbende efteruddannelse sikrer dig langtidsholdbare resultater.
Din tandsundhed fortjener det bedste - det får du hos Harald Tandlægerne.
Hovedkontor
Dalbygade 40P
6000 Kolding
CVR-nr: 39400669
Kontakt hovedkontoret
Find din Harald klinik