Kære patienter.
Vi har nogle spændende nyheder, som vi gerne vil dele med jer.
Vi har gennem et stykke tid ønsket at flytte til nye og større lokaler. Vi har været glade for vores hyggelige klinik i Danmarksgade 56, men klinikken trænger til modernisering, og pladsen er desværre blevet for trang. Derfor skifter vi i løbet af april måned adresse til Hobrovej 42D, 9000 Aalborg. Lokalerne er beliggende i stueetagen i det gamle brygger¡ Urban. På vores nye adresse er der gode adgangsforhold, 2 timers gratis parkering og elevator. I forbindelse med flytningen fusionerer vi med vores gode kolleger fra Harald Tandlægecentret 9000.
Ved årsskiftet er tandlæge Susanne Ladefoged udtrådt som partner i Harald, men hun er fortsat tandlæge på klinikken. Den nye klinik på Urban vil blive drevet af partner og tandlæge fra Danmarksgade, Marianne Anesen samt partnerne Ditte Skyum og Lisbeth Lynderup fra Tandlægecentret 9000. Sammen med Susanne Ladefoged fortsætter Lone Schrøder fra Danmarksgade som ansatte tandlæger på klinikken, så dem kan du fortsat være sikker på at møde, når vi er flyttet til de nye lokaler på Hobrovej 42D.
Susanne Ladefoged
Marianne Anesen
Ditte Skyum
Lisbeth Lynderup
Selvom vi bliver flere, betyder det ikke, at man som patient på klinikken mister trygheden ved de faste tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Du vil som patient på den nye klinik stadig være tilknyttet den eller de behandlere, som du er vant til at gå hos.
Vi glæder os til at tage godt imod dig på den nye klinik på Urban. Du vil modtage nærmere information, når vi nærmer os flyttedatoen.
På gensyn på Urban.
Med venlig hilsen
Tandlægerne Susanne Ladefoged, Lone Schrøder og Marianne Anesen
Harald Tandlægerne er en sammenslutning af tandklinikker i hele landet.
Vi tror på grundig dialog og gennemsigtighed i behandlingen. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.
Vi er ikke blandt de billigste tandlæger - til gengæld får du behandling af højeste kvalitet, hvor vi aldrig går på kompromis med materialer, tid eller grundighed.
Vores investering i nyeste teknologi og løbende efteruddannelse sikrer dig langtidsholdbare resultater.
Din tandsundhed fortjener det bedste - det får du hos Harald Tandlægerne.
Hovedkontor
Dalbygade 40P
6000 Kolding
CVR-nr: 39400669
Kontakt hovedkontoret
Find din Harald klinik